Nora og Eskil

Det er kun få uger siden at jeg fotograferede Nora og Eskil – og nu er billederne allerede på bloggen! Nu må vi se om jeg kan blive ved i det tempo. Men det kan jo umuligt blive værre end sidste år, hvor jeg kun fik lavet et(!) indlæg med billeder fra fotograferinger. I stedet blev det til et samlet indlæg med de bedste billeder fra 2017, som du i øvrigt kan finde her hvis du ikke har set det endnu.

Det var anden gang at jeg fik lov til at fotografere Nora. Nora har fået en lillebror siden sidst, og derfor skulle der selvfølgelig også et alu vægbillede op af Eskil.

 

Godsbanen

Som du nok hurtigt kan spotte, fotograferede vi på Godsbanen. Det var morgenen efter Spot Festival, og det bar området tydeligt præg af. Heldigvis var Nora og Eskils forældre ikke sarte, og tog skrald og urinlugt i stiv arm 😉

 

Nora og Eskil på Godsbanen i Århus

 

Jeg søger altid skygge til børne- og familiefotograferinger, da direkte sollys giver meget høje kontraster, sammenknebne øjne og for hårdt lys til min smag. Men når solen ikke står alt for højt på himlen, og undergrunden som her på Godsbanen er lys, så kan jeg faktisk rigtig godt lide at skyde mod lyset.  Den lyse undergrund reflekterer nemlig lyset så fint 🙂

Tak for en hyggelig formiddag og billedet af jeres væg, Johanne.

 

 

GemGem

GemGem

GemGem

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: Content is protected !!