FAMILIEFOTOGRAFERING
FAMILIEFOTOGRAFERING
for småbørnsfamilier
LEG OG HYGGE ER VEJEN FREM
Du kan få helt andre udtryk og følelser frem i børnene når du leger og hygger med dem under fotograferingen. Selve fotograferingen bliver en bedre oplevelse, men de færdige billeder bliver også bedre.
Og så er familiebilleder jo de mest værdifulde minder man kan eje.
Derfor anbefaler jeg alle at prøve det.
Jeg har ikke altid været familiefotograf. I starten fotograferede jeg nemlig udelukkende børn. Men det gik snart op for mig, hvor vigtigt det er at have forældrene med foran kameraet – og dine børn vil elske disse minder nu, men i den grad også senere i livet.
fotos af børn med forældre – men ingen grupper
Når jeg siger familiefotografering, så mener jeg småbørnsfamilier, altså de mindre børn sammen med deres forældre. Vil du gerne have fotograferet hele den pukkelryggede, f.eks. flere generationer med hver deres bedre halvdel og børn, så er jeg ikke den rette til opgaven. Jeg har lært, at gruppefotograferinger ikke er min stærke side, og ej heller det jeg brænder for. Jeg henviser dog gerne til en kollega til sådanne opgaver.
HVORFOR SKAL DU MED FORAN KAMERAET?
Vil du gerne fotograferes sammen med børnene? Alletiders! Vi forældre glemmer nemlig alt for tit at komme med foran kameraet.
Og der er flere gode fordele ved at blive fotograferet sammen med børnene:
-
-
- Børnene er mere trygge og slapper mere af. Især børn, der lige skal se fremmede lidt an, kan have stor gavn af at kunne putte sig ind til mor og far, indtil de er parate til at lege og fjolle lidt væk fra mor og far
-
-
-
- I forældre kan få de bedste udtryk og smil frem i børnene. Det kan være gennem kilde- og flyveture, kram osv.
-
-
-
- Om nogle år vil børnene stensikkert værdsætte at have billeder sammen og af jer
-
HVOR FOREGÅR FAMILIEFOTOGRAFERINGEN?
I kan blive fotograferet hjemme hos jer selv, eller være med til at vælge et sted i naturen i eller omkring Aarhus til jeres familiefotografering.
I NATUREN ELLER RUNDT OMKRING I AARHUS
Naturen fungerer simpelthen så godt til familiefotograferinger, da børnene kan gå på opdagelse og lege. De kan løbe frit omkring og være sig selv.
Vi kan mødes rundt omkring i byens parker, grønne områder eller i bymiljøet, eller søge lidt udenfor byen og besøge jeres yndlings udflugtssted.
Det kan også være i har et sted i nærheden af hvor i bor, og som har særlig betydning for jer som familie. Så giver det mening at fotografere dér.
HJEMME HOS JER
Jeg har gode erfaringer med at vælge en hjemmefotografering til de helt små børn i de kolde måneder. De små bliver hurtigt væk i for meget overtøj, og det er for koldt til at ligge eller sidde i naturen.
De lidt større børn kan også sagtens fotograferes derhjemme. I kan kigge i bøger sammen, lege på børneværelset eller i stuen, tegne eller spille osv. Ja, i kan lave lige præcis det i har lyst til.
Der er også altid mulighed for at gå udendørs i nærområdet eller haven under hjemmefotograferingerne.
EFTER FOTOGRAFERINGEN
1-2 uger efter jeres familiefotografering har jeg redigeret og klargjort jeres billeder til fremvisning.
Dette foregår online, altså via et personligt galleri, som er password beskyttet. Her kan i se alle de færdige billeder fra jeres fotografering.
Bestilling af billeder og produkter sker direkte gennem onlinegalleriet.
Du kan se alle priser og produkter direkte i galleriet, men du kan også allerede nu se valgmulighederne her: