Sådan er processen
fra fotografering til færdigt resultat
FORBEREDELSE
Det allervigtigste er: jo mere afslappet i forældre er, jo mere afslappet vil børnene også være - og så bliver hele fotograferingen bare meget sjovere. Husk at børnene ikke skal performe - men bare være sig selv og have lov til at lege og fjolle. Det eneste der kræver forberedelse er at udvælge passende tøj. Når du booker en tid får du tilsendt en PDF med gode råd til jeres tøjvalg.
FOTOGRAFERING
Fotograferingen foregår altid på børnenes præmisser. Ved en typisk familiefotografering går vi en lille tur, og det er stort set børnene der styrer om vi skal til højre eller venstre, de drøner typisk bare derudaf og leger og går på opdagelse. Under fotograferingen vil i nok opleve en stille og tilbageholdende fotograf - dvs. jeg forsøger så vidt muligt at lade jer - eller rettere børnene - tage styringen. Men hvorfor det? Det gør jeg for at kunne indfange de ægte og ærlige øjeblikke mellem jer. Jeg iagttager og dokumenterer mens i går tur sammen, leger og fjoller og bare er sammen som familie.
VÆLG BILLEDER
Efter fotograferingen redigerer og klargør jeg billederne - dette tager typisk op til 14 dage. De færdigt redigerede billeder uploades til jeres personlige onlinegalleri, hvorfra i kan udvælge og bestille de ønskede billeder. I har adgang til galleriet og mulighed for at bestille i 7 dage. I behøver altså ikke på forhånd / ved booking beslutte jer for hvilke produkter eller hvor mange billeder i godt kunne tænke jer. Det beslutter i, når i ser de færdige billeder i jeres galleri. Ved i dog allerede inden fotograferingen at i har brug for billeder i et bestemt format, så lad mig endelig vide det, så jeg kan tage hensyn til jeres ønsker under fotograferingen.
NYD RESULTATET
Efter ca. 2-4 uger er jeres bestilling klar til afhentning eller forsendelse, og så er det bare at nyde det færdige arbejde hver eneste dag.
Læs mere om fotograferingerne her:
+ 3 gode grunde til at du skal lade dig fotografere sammen med dine børn