
Emilia
Børnefotograf i Aarhus
Marjun og Heini kommer fra Færøerne. De har boet i Danmark i nogle år, men er nu flyttet tilbage igen.
De har har lige været på et kort visit i Danmark, og jeg har haft mulighed for at fotografere deres dejlige datter Emilia på snart 4 år.
Dagen inden fotograferingen så vejrudsigten ikke for lovende ud, men søndagen viste sig alligevel fra sin bedste side. Der var lunt og tørt, og solen tittede endda frem en gang imellem i Botanisk Have. Emilia var i fremragende humør, og vi fik rigtig mange gode billeder med hjem.
Marjun og Heini var fantastiske til at få Emilia til at smile og grine bare ved at snakke og fjolle med hende. Og selvom de to ikke var for meget for at blive fotograferet, fik vi alligevel et par stykker med dem også. Jeg elsker de her uopstillede billeder, hvor forældrene helt naturligt interagerer med barnet/børnene.
Tak for en rigtig hyggelig dag. Det har virkelig været en fornøjelse!
Kom også forbi min facebook side, hvor i kan se flere billeder.