Digitalisere og restaurere gamle billeder

 

I forbindelse med min søsters 30-års fødselsdag sidste år gik jeg i gang med et større fotoprojekt. Jeg ville gerne lave en fotobog med billeder fra alle 30 år af hendes liv. Så jeg gik i gang med at rode alle mine billeder igennem. Jeg fandt selvfølgelig langt fra nok, og overvejende billeder fra de seneste 10 år. Jeg fik derfor min mor og moster til at sende nogle billeder, som jeg så fik scannet. Derudover scannede jeg også nogle negativer jeg selv havde.

I min familie er der aldrig blevet taget ret mange billeder, så det var ikke et overvældende stort stykke arbejde.

Efter nogle aftener havde jeg digitaliseret alle billeder og kunne gå i gang med at udvælge hvad der skulle med i fotobogen. Nå, men det er slet ikke så meget gaven jeg vil fortælle om.

Da jeg gik i gang med projektet opdagede jeg at jeg havde ret mange papirsbilleder uden tilhørende negativer. De fleste gamle billeder var ret slidte, nogle var bøjet og selvfølgelig var farverne ikke hvad de har været engang. Jeg faldt også over nogle billeder fra mine forældres unge dage, og endda et par stykker fra min fars barndom. Og så ærgrede jeg mig over at jeg havde passet så dårligt på de billeder. De havde bare ligget løst i en kasse med en masse andre billeder.

digitalisere_restaurere_gamle_billeder

 

Heldigvis kunne jeg fjerne en masse støv, ridser og pletter i Photoshop, og nu har jeg en kopi af alle billederne gemt på harddisken. Originalbillederne vil jeg prøve at opbevare mere optimalt – så de forhåbentligt engang kan skabe glæde hos børn og børnebørn 😉

Forneden kan i se et billede der er ret medtaget af at have ligget løst i fotokassen. Det er mit yndlingsbillede af min søster og mig. Det er mig til højre – i min absolutte yndlingskjole!

Ved hjælp af Photoshop har jeg kunnet fjerne ridser og farvepletter og genskabe manglende områder.

 

Fjerne ridser

 

Har du også gamle billeder liggende i en skuffe / kasse, så vil jeg anbefale at få dem digitaliseret inden de tager mere skade. Du kan både scanne eller affotografere dem.

 

 

 

 

Du kan altid se de nyeste billeder på min facebook side.

Følg mig også på instagram

© 2013 Stefanie Friedrichs Børnefotograf Stefanie Friedrichs fra Stefanie Friedrichs Photography tilbyder
børnefotografering i Aarhus / Århus. Stefanie Friedrichs er passioneret børnefotograf, der foretrækker at 
arbejde med naturligt lys. Fotograferingen foregår derfor for det meste on location. 
Stefanie Friedrichs Photography holder til på Viborgvej 148, 8210 Aarhus V

 

Post a Comment

Se hvad der sker på Instagram

error: