BØRNEFOTOGRAFERING

Børnefotografering

i og omkring Aarhus (30 minutters kørsel fra Tilst)

En børnefotografering skal være sjov og afslappet – og ingen sur pligt.

Børnene skal have lov at være børn, lege og fjolle, undersøge omgivelserne og hygge sig sammen med deres søskende eller forældre.

 

Sådan får du de bedste billeder!

HVOR SKAL FOTOGRAFERINGEN FOREGÅ?

Du kan selv vælge om du ønsker at jeg kommer hjem til jer til en børnefotografering, eller om børnene skal fotograferes på et af de mange fine steder i eller omkring Aarhus.

En hjemmefotografering kan også sagtens foregå ude i haven eller i nærområdet. Det er også muligt at kombinere en inde- og udefotografering.

 

Hele året rundt fotograferer jeg helst udendørs. Der er mere plads til at opleve og lege, og børnene kan løbe frit omkring.

SÅDAN FÅR DU DE BEDSTE BØRNEBILLEDER

Alle børn er forskellige. Mens nogen bare “på” lige fra starten, har andre brug for lidt mere tid til at kunne slappe af og være sig selv under fotograferingen.

Det skal der selvfølgelig være tid til – det er nemlig dér vi får de bedste billeder. Derfor sætter jeg altid god tid af til hver fotografering.

 

Det er en stor hjælp når i forældre er afslappede op til og under fotograferingen. Jo færre regler og formaninger, jo mere medgørlige vil børnene være.

 

Børnene skal bare være sig selv, så prøver jeg at fange de rigtige øjeblikke hvor smilene og glimtet i øjnene er ægte.

INGEN SMIL PÅ KOMMANDO

Jeg beder i øvrigt aldrig børnene om at smile. Jeg vil hellere at vi får dem til at smile naturligt. Når i forældre begynder at fjolle og måske opføre jer lidt tosset, så kommer smilene helt af sig selv.

HVOR LANG TID TAGER EN BØRNEFOTOGRAFERING?

Det er vigtigt for mig, at du ikke skal føle tidspres for at få alle de ønskede billeder i kassen.

Jeg sætter derfor en hel time af til en fotografering. Men jeg holder sjældent øje med uret. Nogle børn kan være på i en halv time, andre kan godt klare lidt mere end en time.

 

Langt de fleste fotograferinger finder en helt naturlig slutning – for børnene skal nok vise når de er ved at være trætte.

HVORNÅR ER DET BEDSTE TIDSPUNKT FOR EN FOTOGRAFERING?

Det bedste tidspunkt på dagen for en fotografering bestemmes ud fra to ting:

  • Hvornår er børnene mest oplagte
  • hvornår har vi det bedste lys

 

Børnenes humør er vigtigst at tage hensyn til. For hvis lyset kom i første række, så ville alle fotograferingen foregå tæt på solopgang og solnedgang. Der har vi nemlig, i hvert fald på solskinsdage, det flotteste lys.

Men da de fleste børn nok ikke er mest oplagte så sent på dagen, så må vi tage det næstbedste: formiddage og eftermiddage.

 

Om sommeren undgår jeg gerne middagssolen. Det er her at solen står højest på himlen, og dermed giver mindst skygge.

Jeg fotograferer generelt mest muligt i skyggen, da lyset simpelthen er for hårdt og kontrastfyldt i direkte sol.

Hurra for overskyet vejr og skygge

Jeg foretrækker helt klart overskyet vejr til børnefotograferinger, netop fordi det giver et blødt og jævnt lys. Og ikke mindst større fleksibilitet, idet der ikke i samme grad skal tages højde for hvor skyggerne falder.

VIL I FORÆLDRE OGSÅ MED PÅ BILLEDERNE?

Det koster ikke ekstra når forældrene også gerne vil fotograferes.

 

Skulle du ikke bryde dig billederne af dig selv, så lader du bare være med at købe dem, og udvælger kun billeder af børnene.

 

Er du stadig ikke overbevist, så læs mere om familiefotografering her, hvor du finder endnu 3 gode grunde til at du skal hoppe foran kameraet med børnene:

HVILKE PRODUKTER KAN JEG VÆLGE TIL DE FÆRDIGE BILLEDER?

Ca. 1-2 uger efter fotograferingen får du adgang til jeres personlige onlinegalleri, hvor du kan se alle de færdige billeder.

 

Du udvælger og bestiller de familieminder, som du ikke kan undvære, direkte gennem galleriet. Alle produkter og priser kan ses derinde.

 

Se alle de smukke produkter, som du kan vælge imellem:

Du kan også få smukke billeder af dine børn

Du kan få samme oplevelse

de bedste billeder opstår når børnene bare leger

Jeg vil bare sige 1000 tak for de skønne billeder du har taget af os. Vi er enormt glade for dem, du har simpelthen fanget sådan nogle fantastiske øjeblikke. Jeg er stadigvæk helt overrasket over hvordan du kan fange så gode billeder, hvor jeg måske mest tænkte at børnene løb rundt og der var kaos. Pakken man modtager er bare så gennemført og flot - virkelig professionelt, og så bliver man jo bare så glad af at der ligger lidt printede billeder. Igen 1000 tak for en skøn oplevelse sammen med dig endnu engang. De bedste hilsner

Jeanette og familien

Min mand var ikke så vild med ideen, men..

Jeg var bekymret for om det ville blive en træls oplevelse for min mand, som ikke var så vild med selv at skulle være med på billederne. Han synes heldigvis at det var en hyggelig dag og en god oplevelse. Vi fik nogle rigtig flotte billeder (og en hyggelig dag) - både til vores eget hus, men også som gaver til børnenes bedsteforældre ud af vores fotografering. Tak for en rigtig hyggelig dag

Sidsel Trillingsgaard

Hele familien følte sig veltilpas fra første øjeblik

Der er mange dygtige fotografer. Men få kan, som Stefanie, få hele familien til at føle sig veltilpas fra første øjeblik. Det er så naturligt, nemt og ukompliceret at blive fotograferet af hende - og resultatet er fantastisk og naturligt. Ingen opstillede studie-billeder her. Vi er blevet fotograferet af hende 3 gange over de sidste 5 år - og vi vil vælge hende igen hver gang. Det eneste minus er - at hun tager alt for mange gode billeder, og vi har så svært ved at vælge hver gang 😄

Julia Geier Nielsen
error: