BØRNEFOTOGRAFERING
Børnefotografering
i og omkring Aarhus (30 minutters kørsel fra Tilst)
En børnefotografering skal være legende, afslappet og sjov – ikke en sur pligt.
Børnene skal have plads til at være sig selv: lege, fjolle, udforske og bare nyde tiden sammen med søskende eller forældre.
Det er sådan, de bedste billeder bliver til!
HVOR SKAL FOTOGRAFERINGEN FOREGÅ?
Du bestemmer selv, om jeg skal komme hjem til jer for en børnefotografering, eller om vi skal mødes et af de mange smukke steder i eller omkring Aarhus.
En hjemmefotografering kan sagtens foregå ude i haven eller i nærområdet – og I kan også vælge at kombinere billeder inde og ude.
Hele året foretrækker jeg at fotografere udendørs, hvor der er plads til leg og bevægelse, og hvor børnene kan udfolde sig frit og være sig selv.
SÅDAN FÅR DU DE BEDSTE BØRNEBILLEDER
Alle børn er forskellige og helt unikke. Nogle er trygge og klar fra starten, mens andre lige skal bruge lidt tid til at finde ro og være sig selv foran kameraet.
Det er helt okay – faktisk er det netop i de øjeblikke, vi får de bedste og mest ærlige billeder. Derfor sørger jeg altid for, at der er rigelig tid til at tage tingene i børnenes tempo.
Det betyder rigtig meget, når I forældre er rolige og afslappede før og under fotograferingen. Jo mindre pres og færre formaninger, jo mere trygge og glade bliver børnene.
Jeg ønsker, at børnene bare er sig selv – så fanger jeg de små øjeblikke med smil og glimt i øjnene, som er helt naturlige og ægte.
INGEN SMIL PÅ KOMMANDO
Jeg beder aldrig børnene om at smile, for de allerbedste smil kommer, når I forældre leger med, fjoller og skaber en god stemning sammen. Det smitter, og så kommer glæden helt af sig selv.
HVOR LANG TID TAGER EN BØRNEFOTOGRAFERING?
Det betyder meget for mig, at I aldrig skal føle jer stressede eller pressede for at få de billeder, I ønsker.
Derfor sætter jeg altid en hel time af til fotograferingen – men jeg følger ikke slavisk uret. Nogle børn kan holde til en halv time, mens andre har energi til lidt længere tid.
Som regel finder fotograferingen sin helt naturlige afslutning når børnen begynder at blive trætte og mætte af oplevelsen.
HVORNÅR ER DET BEDSTE TIDSPUNKT FOR EN FOTOGRAFERING?
Det bedste tidspunkt til en fotografering handler først og fremmest om to ting:
- Hvornår børnene er mest friske og glade
- Hvornår lyset er bedst
Børnenes humør kommer altid først. Hvis jeg kun gik efter det perfekte lys, ville alle fotograferinger foregå ved solopgang eller solnedgang, hvor lyset er smukkest. Men for at imødekomme hvornår børnene er mest oplagte, så vælger vi ofte formiddage eller eftermiddage i stedet.
Om sommeren undgår jeg helst den skarpe middagssol, hvor lyset er hårdt og giver mange skarpe skygger. Jeg foretrækker at fotografere i skyggeområder, hvor lyset er bedst.
Derfor elsker jeg også overskyet vejr til fotograferinger, fordi det giver os jævnt, blødt lys uden hårde skygge overalt!
Hurra for overskyet vejr og skygge
Jeg foretrækker helt klart overskyet vejr til børnefotograferinger, netop fordi det giver et blødt og jævnt lys. Og ikke mindst større fleksibilitet, idet der ikke i samme grad skal tages højde for hvor skyggerne falder.
VIL I FORÆLDRE OGSÅ MED PÅ BILLEDERNE?
Det koster ikke ekstra når forældrene også gerne vil fotograferes.
Skulle du ikke bryde dig billederne af dig selv, så lader du bare være med at købe dem, og udvælger kun billeder af børnene.
Er du stadig ikke overbevist, så læs mere om familiefotografering her, hvor du finder endnu 3 gode grunde til at du skal hoppe foran kameraet med børnene:
HVILKE PRODUKTER KAN JEG VÆLGE TIL DE FÆRDIGE BILLEDER?
Ca. 1-2 uger efter fotograferingen får du adgang til jeres personlige onlinegalleri, hvor du kan se alle de færdige billeder.
Du udvælger og bestiller de familieminder, som du ikke kan undvære, direkte gennem galleriet. Alle produkter og priser kan ses derinde.
Se alle de smukke produkter, som du kan vælge imellem:


