Fotoalbum til indklæbning

Fotoalbum vs. Fotobog

og hvorfor du ikke skal have dårlig samvittighed over at være flere år bagud med eksempelvis årsbøger

Vind et fotoalbum – se nederst i indlægget

Fotoalbum

Jeg er stor fan af fotobøger. Ingen tvivl om det. Der findes efterhånden mange fotobogs producenter, der har lavet smart software, der nærmest laver bogen for en. Du uploader dine billeder, og så bliver de automatisk sat ind. Så bliver det da næsten ikke nemmere, vel?

Men hvorfor får man det så aldrig gjort?

Måske fordi du, ligesom mig, gerne selv vil have kontrol over designet, og så tager det alligevel lidt længere tid at lave sådan en fotobog.

Derfor er det en god ide at vente med at lave fotobøger / årsbøger

Man ser anderledes på billederne, når der er gået noget tid. Og det er også nemmere at vælge billeder til og fra. Det synes jeg i hvert fald.

Vi fotograferer for at fastholde øjeblikke, og for at kunne genleve og huske tilbage. Når du ser på ældre billeder (nogle år gamle), så kan du bedre vurdere hvilke af billederne der er de vigtigste for dig – fordi de bringer minderne frem. Netop fordi der er gået noget tid, og situtionen ikke står lige så skarpt i hukommelsen, og fordi børnene og andre familiemedlemmer har forandret sig siden.

Så der er ingen grund til at have dårlig samvittighed over ikke at have nået at lave fotobøger.

Det er også derfor, at børne- og familiebilleder ikke mister værdi med tiden – tværtimod! Mine mest værdifulde billeder er 5 – 10 – 30 år gamle!

Og netop derfor sletter jeg aldrig mine kunders billeder. Heller ikke efter 5 år. Jeg kan ikke yde garantier for at jeg stadig har alle billeder efter nogle år, men jeg sletter intet med vilje.

Jeg har f.eks. stadig billederne fra mine allerførste prøvefotograferinger i februar 2013:

Så hvis du gerne vil bestille flere billeder fra jeres fotografering for flere år siden, så skriv til mig. Sansynligvis ligger de stadig gemt på én af mine utallige harddisks.

Nå, det var et sidespor. Tilbage til emnet.

Fotoalbum

Den nemmeste løsning: fotoalbum

Bl.a. fordi det tager så lang tid har jeg ikke selv lavet fotobøger med alle mine (ti-)tusinder af billeder. Til gengæld har jeg lavet fotoalbums, hvor billederne bare skubbes ind i lommer. Det er måske ikke nødvendigvis den mest eksklusive løsning, men absolut den nemmeste. Desuden er billederne samtidig godt beskyttet mod fedtede børnefingre.

Og børn elsker at bladre igennem familiealbummerne og se på billeder af dem selv!

Og så er det nemt at komme i gang med at lave fotoalbums.

Sådan gør du

▸ Find et fotoalbum du kan lide – online eller hos en fotoforhandler

▸ Lav en mappe “Billeder til print” på mobilen eller computeren

▸ Kopier alle billeder, som du gerne vil have printet, over i din print-mappe (det er vigtigt at kopiere, og ikke flytte billederne, da du så nemt kan slette mappen efter bestilling af print)

▸ Gennemgå mappen og slet de billeder, du alligevel ikke vil printe

▸ Bestil print i en passende størrelse – det kan gøres nemt online, eller hos din lokale fotoforhandler

▸ Lad børnene hjælpe med at sætte billederne i albummet

Har du allerede en masse print, og måske i forskellige størrelser, så kan du også få albums hvor du sætter billederne ind med fototape.

Udvælg løbende til print

Slet nu billederne i mappen, og kopier fremover løbende dine bedste billeder over til print. Ca. en gang om året kan du så gennemgå billederne og udvælge favoritterne til print.

Og så kan man jo altid lave fotobøger på et senere tidspunkt ? Brug også her metoden med at lave en mappe på computeren eller mobilen og kopier alle billeder derover som du overvejer at komme i fotobogen engang.

VIND ET FOTOALBUM

Du kan vinde et af de fire fotoalbums, som jeg viser her i indlægget.

3 af dem er med lommer, mens det sidste er til indklæbning.

Sådan deltager du i lodtrækningen:

▸ Find opslaget om fotoalbums på min Facebook eller Instagram side, og kommenter under billedet hvilket album du gerne vil vinde.

▸ Du kan vælge imellem lys rød med lommer, grå med lommer, sort med lommer eller grå til indklæbning

▸ Jeg finder en vinder allerede lørdag d.11. april kl 21

Post a Comment

Se hvad der sker på Instagram

error: