Billedvæg

Vil du gerne have dine billeder på væggene, så kan du finde inspiration til din egen billedvæg her.

Du kan indramme dine fotografier, eller få dem printet på alu-dibond-plade eller acrylplade. Denne løsning er jeg personlig ret vild med. Disse kan nemlig hænges direkte på væggen ved hjælp af det medfølgende vægbeslag, og aftørres med en fugtig klud ved behov. Især alu-printene er jeg fan af. Overfladen er flot mat, mens acryl billederne er højglans. Du kan se eksempler på disse produkter når vi mødes til fotograferingen. Jeg har en lille taske med eksempler på vægbilleder, fotobøger, collager og almindelige print med – bare spørg efter dem!

 

Her på det første billede kan du se hvordan 4 alu vægbilleder kunne se ud på væggen. Billederne måler henholdsvis 20x30cm og 30x45cm. Alu vægbillederne fås allerede fra 800 kr. Denne opsætning her koster i alt 3600 kr*. Hele produkt- og prisoversigten finder du i øvrigt her.

Billedvæg fotograf Aarhus

 

Her kan du se et eksempel på to indrammede collager i 50×70 cm. Jeg laver gerne en personlig collage til dig ud fra dine favorit billeder. Det er en god løsning hvis du gerne vil have mange billeder på væggene, men uden at de skal fylde for meget. Du kan desuden nøjes med en enkelt ramme – og er fri for at bore en masse huller i væggene!  Du kan selvfølgelig også selv lave dine collager hvis du vælger at købe filerne.

En collage i 50×70 cm med 18 billeder (uden ramme) koster 2000 kr.*

billedvæg

Der er selvølgelig et hav af muligheder for at sætte billederne pænt sammen.  Det fungerer godt for såvel billeder i ramme som for vægbilleder i alu eller acryl.

Billedvæg

Jeg er altid nysgerrig på at se hvordan i får hængt billederne op hjemme hos jer, så tag mig meget gerne på jeres billeder på Instagram eller Facebook!

 

*der tages forbehold for prisændringer. Dette er prisen gældende i februar 2017.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: Content is protected !!