Vejledning til billedbestilling

Finder du ikke svar på det du søger her på siden, så skriv endelig til mig. Gallerisystemets opsætning er ikke perfekt, og nogle løsninger er lidt kringlede. Men jeg hjælper jer selvfølgelig igennem så godt jeg kan.

OBS:

Der er netop kommet en opdatering fra udbyderen af mit gallerisystem. Vejledningen er under opdatering så den kommer til at matche det nye design.

Login

Login

Når dine billeder er klar modtager du en email med login info og link til galleriet.

Logger du på med den email, som du har modtaget adgangsoplysningerne på, så popper der et vindue op, hvor du bliver bedt om at indtaste den samme adgangskode endnu en gang (“lås op for administrator rettigheder”). Herved får du flere muligheder i galleriet, og kan gøre brug af “labels” til at markere billeder med (f.eks. til fotobøger og collager). Har du ikke behov for “labels”, så kan du blot vælge “gennemse som en gæst”. Hvis bedsteforældre eller andre familiemedlemmer skal have adgang til galleriet, så kan du blot videresende hele mailen eller videregive link og password. Hver person logger ind med sin egen email (favoritter, varer i indkøbskurven mm. gemmes under den brugte email, så husk at logge på den samme email, når du vil fortsætte din udvælgelse på et senere tidspunkt)

Se billederne

Se billederne

Jeg anbefaler at se billederne igennem på computer eller større skærm. Klik på det album, du gerne vil se. Du kan nu scrolle gennem billederne i oversigten, eller klikke på et billede for at få det forstørret og klikke dig frem og tilbage med piletasterne. Enten ved at holde musen over et billede, eller ved at klikke på billederne for at se dem større, kan du forneden vælge billeder som favorit, give dem en label eller føje dem til indkøbskurven. Dine favoritter, labels og indkøbskurv bliver gemt til næste gang du logger på med samme email.

Vælg pakke eller enkelte produkter (a la carte)

Vælg pakke

Klik på det lille kurv symbol under et billede. Klik så på den ønskede pakke og klik ``vælg``. Vælg billeder til hvert enkelt element i pakken ved at trykke på ``+`` symbolet i højre side. For de elementer, der består af flere billeder (f.eks. collager) vælger du blot et tilfældigt billede. Det samme gælder for produkter, der ikke består af billeder (f.eks. gavekort)

Collager kan ikke designes direkte i galleriet. Opsætningen laver jeg efter bestilling i et eksternt program. Marker så de ønskede billeder til collagen med label “til collage” eller som favoritter. Marker også en eller flere skabeloner (se i andet album på forsiden), som jeg kan tage udgangspunkt i. Når du har markeret billeder og skabelon til collagen og gennemført ordren, laver jeg et udkast til jeres collage og uploader til galleriet. Så kan i se og enten godkende udkastet eller ønske ændringer over mail.

Vælg enkelte produkter / a la carte

Klik på kurven under det enkelte billede, klik så på ``Produkter`` og videre ind til det ønskede produkt/kategori og størrelse/format.

Her kan du vælge antal af det ønskede produkt og evt. ændre beskæringen.

Ændre beskæringen af billeder

Sådan ændrer du beskæringen

Klik på (den dårligt oversatte) knap ``rediger beskær``. Du kan nu trække i hjørnerne på den røde boks og ændre beskæringen. Kassen er låst til dete valgte format, men du kan gøre den mindre og flytte den rundt og også skifte mellem høj- og bredformat.

Bestilling af digitale billeder

Du kan bestille digitale billeder enten enkeltvis eller dem alle sammen. Der er rabat ved køb af 10, 20 eller 30 billeder, og en meget fordelagtig pris når du vælger hele galleriet. Ønsker du f.eks. 10 digitale billeder, så vælger du det første ønskede billede, og vælger ``Produkter`` > ``Digitale billeder`` > ``Digitalt billede`` > `` tilføj til kurven``. Det gør du ved alle de 10 ønskede billeder. Når du har tilføjet det 10. billede i kurven vil rabatten automatisk blive trukket fra.

Når du har gennemført ordren og din betaling er registreret, vil der typisk gå 1-2 dage til du får adgang til at downloade billederne.   Du får også billederne på USB – dette tager dog lidt længere tid.

Bestilling af collager og album/fotobøger

Ønsker du at købe fotobøger eller collager, kan du markere billeder med “labels”. Sådan gør du:

  • Du skal være logget ind med administrator rettigheder (se under “login”)
  • Klik på det ønskede billede
  • Vælg “label” under billedet
  • Vælg en eller flere af de mulige labels (til album/fotobog, til collage)

Ønsker du at bestille flere collager eller fotobøger, eller har brug for andre labels, så kan jeg oprette flere til dig. Du kan se alle billeder med en label ved at klikke på “foretrukne” øverst, og derefter på “Mærket”   Til sidst skal du have valgt produktet og tilføjet det til kurven. Det gør du ved at tage et tilfældigt billede, klikker på “køb foto” i øverste højre hjørne, vælger f.eks. collager eller album/fotobog, og så den ønskede størrelse. Billederne kan ikke sættes i collagen eller fotobogen direkte i galleriet. Jeg laver et udkast til collage eller fotobog efter endt bestilling, og placerer billederne som jeg synes de passer godt sammen. Udkastet uploades så til galleriet eller sendes på mail, så du kan godkende det inden print. Hvis du synes at det lyder alt for besværligt, så er du også velkommen til bare at sende mig en besked med filnavnene og hvilken collage eller album/fotobog du ønsker.

Sådan installerer du appen med dine webfiler

Du får alle købte billeder med som gratis webfil (dvs. ikke printbar fil i lav opløsning og med logo). Billederne finder du både på din USB, men du kan også få dem i en app så du har dem med dig på mobilen. Linket til appen finder du også på USB´en. Du skal åbne linket til appen fra mobil eller tablet, og følge anvisningerne på skærmen.

Sådan ser der ud på iPhone og iPad:

Sådan ser der ud på Android:

Dete kaldes en app – men i virkeligheden tilføjer du blot et bogmærke på din hjemmeskærm. Men uanset hvad vi kalder det, så har du mulighed for at have billederne nemt tilgængeligt på mobilen eller tablet.

Skriv endelig hvis der opstår problemer eller du har spørgsmål til galleriet eller dine billeder.

Post a Comment

Se hvad der sker på Instagram

error: