Locations i Aarhus

Locations i Aarhus

Her finder du en oversigt over locations i Aarhus, som jeg gerne bruger til familie- og børnefotograferinger.

Vi er bestemt ikke begrænset til de locations som jeg nævner her. Der er så mange muligheder! Oversigten skal blot give dig ideer og lade dig se hvad mulighederne er de forskellige steder. Mit bedste råd til valg af location er, at se på mine børne- og familiebilleder, og se hvilke baggrunde/omgivelser der tiltaler dig mest. Så kommer jeg gerne med bud på hvor vi finder det henne.


De grønne områder

Marienlyst parken

Efterhånden et af favoritstederne om efteråret og vinteren. Masser af tørt krat og åbne områder. Der er også høje træer, hvor solen kan titte lidt igennem (hvis vi er så heldige at solen skinner i oktober-februar)

Botanisk Have

Botanisk have er god til børne- og familiefotograferinger, fordi der er masser af plads til at børnene kan løbe rundt og lege, og fordi det er (næsten) ligemeget hvor de løber hen, så kan stedet bruges til fotografering. Om sommeren er der desuden masser af store træer og buske der giver skygge – det er en fordel ved høj sol.

Du kan se flere billeder fra fotograferinger i Botanisk Have ved at klikke her.

Mindeparken

Ligesom Botanisk Have er der i Mindeparken rig mulighed for løb og leg. Der er så mange forskellige afkroge og områder, så man kan altid finde et sted hvor man kan være selv. Der er både de åbne græsarealer og de tæt bevoksede områder, en lille sø osv.

Du kan se flere billeder fra fotograferinger i Mindeparken ved at klikke her.

Æblehaven i Lystrup

Forstbotanisk Have

Her har jeg nok efterhånden fotograferet flest gange. Alt efter årstid ser her selvfølgelig meget forskelligt ud. Om vinteren er det ikke det mest spændende sted, men fra forår til efterår så absolut et besøg værd.

Du kan se flere billeder fra fotograferinger i Forstbotanisk have ved at klikke her.

Riis Skov

Riis Skov er selvfølgelig et stort område. Om vinteren og foråret kan der se lidt bart ud. Om sommeren og efteråret kan de høje træer dække så meget for lyset, at det kan være vanskeligt at fotografere i skoven. Så hvis du ønsker billeder i skoven, så foretrækker jeg nogle af de nyere skovområder, f.eks. Mollerup Skov eller skoven bag Marienlystvej.

Mollerup Skov

Dette er nok mit foretrukne sted, hvis man gerne vil fotograferes i skoven. Skoven er forholdsvis nyanlagt, så der er stadig ret åbent og lyst.  Jeg fik ikke taget så mange billeder ved mit sidste besøg, så det må jeg skylde.

Varna og den Uendelige bro

Området omkring Varna byder både på skov og strand

Geding-Kasted mose

Hvor er det ærgerligt, at der er så mange brændenælder ved stierne ved Geding-Kasted Mose. For det er ellers et vældig fint område med fantastisk udsigt.  Man kan gå forskellige ruter. Vi valgte en mindre rute på vores lille udflugt i dag – men da ruterne midt i det hele ændrer farvekoder, kom vi alligevel ud på en lang gåtur på trampestierne.

De første par hundrede meter er nok det område jeg ville holde mig til hvis jeg skulle fotografere børn derude.

Åbo Skov

Perfekt til en overskyet efterårsdag – især i oktober, hvor farverne simpelthen er så flotte! Men skulle der være fuld sol er jeg bekymret for der ikke rigtig er nogle steder hvor man kan søge skygge.


BYEN

Godsbanen

Du kan se flere billeder fra fotograferinger ved Godsbanen ved at klikke her.

Dokk1

Du kan se billeder fra fotograferinger ved Dokk1 ved at klikke her.

Aarhus Ø

Navitas

Salling Rooftop


Stranden

Den permanente

Ballehage

Smukt sted, men mulighed for billeder både ved vandet og i skoven.  Det er et meget åbent område, så det kan være en udfordring ved høj sol.

Bellevue

Ved Bellevue strandpark er stranden meget pænere end ved midtbyen. Sandet er finere, og der er ingen sten og tang. Der er desuden badebroer.


Diverse

MOESGAARD

TRUE SKOV/ SKJOLDHØJKILEN

True Skov er en af mine yndlingssteder til fotografering om efteråret, vinteren og det tidlige forår. Især når man er så heldig at solen kigger frem i vintermånederne, så er der så smukt derude. Men jeg har jo også en ting for tørt krat 😉 Du kan se nogle billeder taget derude her.


Hjemme hos jer

Ved hjemmefotograferinger kan vi også altid gå udenfor, ikke kun i haven, men også gerne i nærområdet. Der findes så mange fine små områder rundt omkring, og jeg elsker at finde nye steder og lade mig inspirere af omgivelserne omkring jeres hjem.

Jeg er altid på udkig efter nye locations i Aarhus, så hvis du kender eller ser et godt sted, så tip mig gerne om det.

Flere location billeder er på vej, blandt andet fra:

Havnen

MiNDELUNDEN

Skanseparken

Universitetsparken

Havreballe skov

Lisbjerg skov

Pøt Mølle

Se hvad der sker på Instagram

error: