Locations i Aarhus

Her finder du en oversigt over locations i Aarhus, som jeg gerne bruger til familie- og børnefotograferinger.

Vi er bestemt ikke begrænset til de locations som jeg nævner her. Der er så mange muligheder! Oversigten skal blot give dig ideer og lade dig se hvad mulighederne er de forskellige steder.

Kender du et godt sted så lad mig endelig høre mere. Jeg er altid på udkig efter nye locations. I forhold til grønne områder er jeg vist godt dækket ind, men jeg mangler nogle steder af lidt mere rå karakter. Da en fotografering hos mig dog for det meste er en gåtur i et område, og ikke begrænses til et enkelt spot med en fed mur el.lignende, så er det slet ikke så nemt at finde sådanne steder. Men lad mig endelig høre hvis du kommer forbi et sted som du mener kunne være egnet.

Botanisk Have

Botanisk have er fantastisk til børne- og familiefotograferinger, og en af mine absolutte yndlings locations fordi der er masser af plads til at børnene kan løbe rundt og lege, og fordi det er (næsten) ligemeget hvor de løber hen, så kan stedet bruges til fotografering. Om sommeren er der desuden masser af store træer og buske der giver skygge – det er en fordel ved høj sol.

Du kan se billeder fra fotograferinger i Botanisk Have ved at klikke her.

Væksthusene

Væksthusene ligger i Botanisk Have, så hvis vejret skulle overraske kan man altid lige smutte ind i varmen i væksthusene. Der er desuden både toiletter, en cafe og en masse taskeskabe. Uanset årstid  så ser der altid nogenlunde sådan ud:

Mindeparken

Ligesom Botanisk Have er der i Mindeparken rig mulighed for løb og leg. Der er så mange forskellige afkroge og områder, så man kan altid finde et sted hvor man kan være selv. Der er både de åbne græsarealer og de tæt bevoksede områder, en lille sø osv.

Du kan se billeder fra fotograferinger i Mindeparken ved at klikke her.

Forstbotanisk Have

Her har jeg faktisk kun fotograferet en enkelt gang. Alt efter årstid ser her selvfølgelig meget forskelligt ud. Fotograferingen med Nana og Emil fandt sted om sommeren, og location-billederne er fra efteråret. Om vinteren er det ikke det mest spændende sted, men fra sent forår til efterår bestemt et besøg værd.

Du kan se billeder fra fotograferinger i Forstbotanisk have ved at klikke her.

 

Risskov

Risskov er selvfølgelig et stort område. Om vinteren og foråret kan der se lidt bart ud. Om sommeren og efteråret kan de høje træer dække så meget for lyset, at det kan være vanskeligt at fotografere i skoven. Så hvis du ønsker billeder i grønne omgivelser, så er en park at foretrække.

Godsbanen

Du kan se billeder fra fotograferinger ved Godsbanen ved at klikke her.

Dokk1

Du kan se billeder fra fotograferinger ved Dokk1 ved at klikke her.

Aarhus Ø

Navitas

Moesgaard

Ballehage

Smukt sted, men mulighed for billeder både ved vandet og i skoven.  Det er et meget åbent område, så det kan være en udfordring ved høj sol.

Den permanente

Varna

Området omkring Varna byder både på skov og strand

Ungdomsklubhuset

 

Jeg er som sagt altid på udkig efter nye locations i Aarhus, så hvis du kender eller ser et godt sted, så tip mig gerne om det.

#locationsøges

 

Flere location billeder er på vej, blandt andet fra:

Havnen

Vestereng

Skanseparken

Hjemme hos jer

 

 

 

 

 

 

error: Content is protected !!